Fuglene kvidrer, solens stråler varmer de vinterblege ben og lige om lidt står der ’ferie’ i kalenderen. Rigtig mange danskere vælger at pakke bilen og køre ud i enten det danske sommerlandskab eller en tur sydpå. Begge rejseformer kræver, at bilen er gjort sommerklar og er toptunet til at kunne fragte både din familie og alt jeres bagage fra A til B. Og hvad er værre end at få ferien ødelagt, fordi man har glemt at skifte olie eller skifte dæk på bilen? Selvom kør-selv-ferie er en fantastisk måde at holde ferie på, hvor man er fri til at gøre lige, hvad man har lyst til, kræver det dog, at man ofrer en time eller to på at gennemgå bilen, så den er klar til at køre de mange kilometer. Læs videre og bliv guidet til, hvilke ting du skal være særligt opmærksom på. Find mere information på PSCARS.dk.
Du skal altid huske at tjekke oliestanden – specielt inden du skal på ferie. Tag oliepinden op og tjek om oliestanden er mellem mærkerne på pinden. Det er vigtigt, at din bil har holdt stille et stykke tid, inden du tjekker dette, så den har haft tid til at bundfældes i bundkaret.
Det er også en rigtig god idé at tage en liter motorolie med på ferien, da mange timers kørsel på motorvejen kan forbruge meget olie. Hvis det er lang tid siden, at oliefilteret i bilen er blevet skiftet, kan du med fordel skifte dette inden, I kører ud på motorvejen med retning mod sydligere himmelstrøg.
Risikoen for at I kommer til at holde i kø på vej på ferie er relativt stor, og dette er hårdt for bilens kølesystem. Skift derfor eller efterfyld kølervæsken regelmæssigt. Du kan nemt på beholderen i bilens motorrum aflæse minimum og maksimum for kølerstanden. Du kan med fordel bruge kølervæske, der er frostsikret, også selvom det er sommer – de er blandt andet fordi, kølervæsken korrosionssikrer hele kølesystemet.
Inden du begiver dig ud på en lang køretur, skal du huske at tjekke bremsevæsken. Når du kører i bilen, ændres temperaturen i bremsevæsken meget, hvilket medfører at der optages luft i bremsevæsken og dennes kogepunkt sænkes. Hvis bremsevæsken bliver så varm, at den koger, vil dine bremser ikke virke. Du kan kontrollere dine bremser ved at bremse hårdt op ved 30 km/t, og her skal bilen holde stille inden 6 meter.