De fleste kan ikke sige sig fri for at køre for hurtigt på landevejene i ny og næ. Og er uheldet ude, kan du let blive snuppet af en fartkontrol, som står godt gemt af vejen ude i siden – og som du først får øje på, når det er for sent.
Men den lille nye trafikalarm ooono kan spare dig for ærgerlige fartbøder. For med den i bilen bliver du nemlig advaret om fartkontroller på din vej. Det giver dig et overblik over landevejene direkte fra din bil.
Ooono er en lille alarm, som du monterer i din forrude eller et andet synligt sted i bilen. Den påsættes hurtigt og let med to medfølgende klæbepuder.
Når der er en fartkontrol i nærheden af dig, vil den udsende en bip-lyd og et blåt blink, så du ikke er i tvivl om, at der er noget på færde. Advarslen falder ca. 30 sekunder, inden du når til det sted, hvor fartkontrollen befinder sig. På den måde vinder ooono dig tid til at komme ned i fart, så du kun kører den tilladte hastighed og dermed undgår en fartbøde.
Trafikalarmen koster 449,- og fungerer kun sammen med den gratis app ”ooono connect”, som du kan downloade i App Store og Google Play til iPhone og Android. Alarmen kræver ikke abonnement, og når du har betalt engangsbeløbet, kan du frit benytte ooonos ydelser.
Du skal dog huske at sætte bluetooth til og at give tilladelse til, at appen benytter din lokation, før ooono kan advare dig. Alarmen forbinder og starter derefter automatisk, så du ikke selv behøver at huske det hver gang, du sætter dig ind i bilen.
Med ooono hjælper bilister hinanden med at undgå fartbøder – og det er helt lovligt. Frem for den gammeldags metode, hvor bilister blinker med forlygterne for at signalere til den modkørende, at der er fartkontrol længere fremme, er ooono et redskab, der gør, at alle bilister kan hjælpe hinanden.
Ooono er forbundet med appen ”Trafik Alarm”, og det betyder, at mere end 250.000 melder ind i en database, når de har opdaget en fartkontrol et sted i Danmark. Den store database betyder, at du kan undgå fartbøder, hvis du kører for hurtigt, fordi én af de mange brugere formentligt er kommet forbi og har meldt fartkontrollen i databasen.
Kommer du forbi en fartkontrol, som ooono har advaret dig om, trykker du blot på den eneste knap på alarmen for at bekræfte, at der er en fartkontrol. Du kan dog også være uheldig, at du er den første bil på stedet med en fartkontrol, og så risikerer du naturligvis at få en fartbøde, hvis speederen er trykket i bund. I det tilfælde vil du ikke få en advarsel, og så er du altså den første til at indrapportere fartkontrollen i systemet. Når alarmen bipper tilbage, er din registrering bekræftet.
Du kan blandt andet købe ooono hos thansen.
1 Comment
Kan ooono kobles på 2 telefoner.? Vi er to der kører i den samme bil .