Er du nyudklækket bilejer? Og vil du gerne have hjælp til at finde hoved og hale i bilforsikrings-junglen? Denne guide gør dig klogere på ord som ansvarsforsikring, kaskoforsikring og selvrisiko, så du kan køre både lovligt og godt forsikret på de danske veje.
Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal gribe det at tegne en bilforsikring an. Først og fremmest kan det være vanskeligt at overskue, hvor man finder de billigste bilforsikringer. Dernæst kan de mange forskellige dækningsgrader og tillægsydelser være svære at tage stilling til. Hvor meget er nødvendigt? Og hvor meget kan det betale sig at investere i en bilforsikring? Men inden du kan tage stilling til spørgsmål som disse, skal du have bilforsikringens grundbegreber på plads. Nedenfor gennemfår vi derfor bilforsikringstyperne ansvarsforsikring og kaskoforsikring.
En ansvarsforsikring er en forsikring, der dækker, hvis du med din bil forårsager skader på andre og andres ejendele. Det vil sige, at hvis du bliver indblandet i en bil-ulykke, så dækker denne forsikring udgifterne til udbedring af skader på andre involverede og deres ejendele. Denne forsikring hjælper herimod ikke ved skader, du påfører dig selv eller din egen bil.
En ansvarsforsikring er lovpligtig. Ifølge færdselsloven er det nemlig den ansvarlige for bilen, der er erstatningspligtig, hvis der i forbindelse med et uheld sker skader på andre eller andres ejendele. Lovpligtigheden gør, at du ikke kan fravælge en ansvarsforsikring.
En ansvarsforsikringen er knyttet til bilen. Det betyder, at den dækker uanset hvem der kører bilen. Hvis du med andre ord låner din bil ud til venner og familie, er der fuld ansvarsforsikring, hvis de bliver indblandede i et uheld. Dette medmindre føreren er påvirket af alkohol eller stoffer – eller hvis denne ikke har kørekort.
En kaskoforsikring dækker de fleste skader på din bil og i de fleste tilfælde også, hvis din bil skulle komme ud for hærværk eller tyveri. Dette gælder dog ikke, hvis du som fører har handlet groft uagtsomt eller bevidst forvoldt skade på dit køretøj. Herunder eksempelvis spirituskørsel eller kørsel uden kørekort. Oftest er stenslag, skader på ruder og almindeligt slid heller ikke dækket af kaskoforsikringen.
Kaskoforsikringen dækker i de fleste tilfælde, hvis du låner din bil ud til din kæreste eller din familie. Her er det dog ofte sådan, at selvrisikoen fordobles, hvis der sker skader på din bil, mens den er lånt ud. Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale i forbindelse med dækning af en skade. Hvis din kæreste eller lignende fast låner bilen, anbefaler vi derfor, at han/hun skrives på som bilens sekundære bruger. På den måde undgår I den dobbelte selvrisiko.
For mange kan det være fristende at fravælge kaskoforsikringen, da den ikke er lovpligtig. Dette fravalg kan dog blive rigtigt dyrt i den lange ende. For hvis skaden pludseligt sker eller din bil bliver stjålet, er der ikke noget økonomisk sikkerhedsnet under din bil, hvorfor du selv skal betale alle udgifterne ved udbedring af eventuelle skader. Her skal det dog nævnes, at det i enkelte tilfælde ikke kan betale sig at tegne en kaskoforsikring. Dette eksempelvis hvis din bil er meget lidt værd.
Hvis du tegner en kaskoforsikring, er ansvarsforsikringen også inkluderet.
Priserne for bilforsikringer varierer meget fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Nedenfor har vi oplistet tre forskellige forsikringsselskaber, så du nemt kan begynde din søgen efter den rigtige bilforsikring:
Du kan få mere info samt tips og tricks til at vælge den billigste bilforsikring i den udvidede guide Bilforsikring.