Intet kan sænke humøret på en ellers hyggelig familietur helt så effektivt som børn der keder sig. Langt de fleste forældre (og bedsteforældre) kender allerede konsekvenserne ved at børn på bagsædet, der higer efter noget at tage sig til under den lange køretur – deriblandt de legendariske søskende-skænderier og den utrættelige gentagelse af ordende: “Er vi der snaaaaaart?”
En velpakket aktivitetstaske, kan hjælpe med at skabe fred og ro under køreturen, og sørge for at bevarer den harmoni, positivitet og glæde enhver familieudflugt eller biltur bør præges af.
Der er selvfølgelig altid de gode gamle klassikere, såsom legetøj, malebøger og andre velkendte redskaber, til at holde børnene underholdt. I visse tilfælde, er der dog situationer hvor end ikke en plastic elefant og en ny malebog er nok til at tackle problemet, og i sådanne tilfælde må andre strategier tages i brug.
Vi lever i elektronikkens tidsalder, og derfor bør den moderne elektronik ikke overses som redskab til at holde freden under køreturen. De fleste lidt større børn i dag, kan nemt underholde sig selv med spil på mobilen eller tabletten mens forældrene holder skansen omme foran i bilen.
Lidt mindre børn kan snildt få mange timer til at gå med at se film under kørslen: Sæt blot en tablet eller mobil-dvd afspiller fast på en af forsæderne med elastikker (eller køb et dertil egnet ophæng) og lad børnene fortabe sig i filmenes verden – så er i fremme førend de aner det.
Til børn der higer efter det lidt mere intellektuelle, kan en ny bog være det perfekte middel mod kedsomhed. Tag børnene med på det lokale bibliotek og lad dem vælge nogle bøger eller lydbøger (alt efter barnets læseniveau) og gem disse væk, indtil køreturen på begyndes. Er der lidt aldersforskel mellem børnene, kan det være en lærerig oplevelse at lade de lidt ældre børn læse for de yngste.
Et ofte overset med yderst effektivt redskab at have liggende fast i bilen til lange køreture om aftenen, kunne f.eks. være en dyne i det åndbare og temperaturregulerende materiale kapok og en tilhørende pude (samt et plysdyr, hvis dette er “påkrævet”)
Kedsomhed leder ofte til døsighed, og en lang køretur kan hurtigt blive en hurtigt overstået oplevelse, hvis børnene får lov at tage en lille lur undervejs. Hvad der dog ofte er en hindring for børns søvn, er bilens interiør.
Biler er ikke de bedste steder at sove, da der er skarpe hjørner, hårde sæder og temperatursvingninger der kan gøre det svært at falde til ro. Med en temperaturregulerende dyne, såsom den fra kapok, sikrer man en komfortabel søvn.
Hvis alt andet fejler, er leg altid en velkommen distraktion på køreturen, når man er løbet tør for andre ideer. Almene børne- og selskabslege giver en god stemning, og der er et næsten endeløst udvalg af bil-lege at vælge imellem. Spil bil-bingo med børnene mens I kører, lav en fortsættelseshistorie hvor alle i bilen på skift finder på en ny bid af eventyret, eller prøv en omgang “Gæt hvad jeg tænker på”. Leg kræver ingen forberedelse, og er utroligt simpelt at gennemføre.
God køretur!