Lidt om firmabil

Category : Erhvervelse af bil

Du har måske en nyopstartet virksomhed og står over for at skulle købe din første firmabil. Det kan også være, at du har en god og solid virksomhed, der trænger til at få skiftet de gamle slidte biler ud med noget nyt og lækkert. Men hvilken firmabil skal du egentlig vælge?

Hvad er en firmabil

En firmabil er den bil, du bruger til transport i forbindelse med din virksomhed – eller som du stiller til rådighed til dine medarbejdere. Du får en række fordele skattemæssigt ved at have firmabil. Bilen må du udelukkende bruge til erhverv, og du eller dine medarbejdere må ikke bruge firmabilen til privatkørsel, medmindre den beskattes heraf.

Hvad koster en firmabil

Firmabiler fås i alle prisklasser præcis lige som biler til privat kørsel. Der er ikke nødvendigvis den store forskel, og i princippet kan du bruge enhver bil til firmatransport. Det kan dog være, at du har brug for en bil med et lastrum eller en bil, der har andre særlige foranstaltninger, og det kan påvirke prisen.

Hvilken firmabil skal jeg vælge?

Er du håndværker, har du formodentlig brug for en kassebil med god opbevaringsplads. Er du kørende sælger, må bilen gerne se lækker ud. Skal du pudse vinduer, betyder bilens udseende måske ikke så meget, så længe kørekomforten er god. Overvej, hvilken bil der passer til dit behov. Kører du mange kilometer dagligt, kan det økonomisk bedst betale sig med en dieselbil, mens en benzinbil er til kortere ture – måske bare til og fra arbejdspladsen. Til længere og mange ture, er automatgear også rart at have, men det koster selvfølgelig mere. Når du skal købe firmabil, bør du blandt andet overveje:
  • Hvilke krav har du til opbevaring?
  • Hvor meget skal du køre?
  • Skal bilen køre på benzin eller diesel?
  • Skal bilen have automatgear eller manuelt gear?
  • Hvor mange personer skal kunne sidde i bilen?
Du kan læse om endnu flere ting du bør overveje ved køb af firmabil på den her side.

Firmabil som kørende arbejdsplads

Skal din nye firmabil fungere som din primære arbejdsplads, hvis du f.eks. er kørende sælger, vinduespudser, fragtmand eller taxachauffør, er kravene til bilen formodentlig højere, end hvis du blot skal køre 20 km til og fra arbejde hver dag. Sørg for, at siddekomforten passer dig. Kan sæde og rat indstilles, så det passer dig? Du har sandsynligvis også brug for navigation. Til de kolde morgener bør du overveje sæde- og ratvarme. Det er også essentielt at kigge på brændstof og gear og finde dét, der matcher dine kørebehov bedst. Denne firmabil fra Audi er et rigtig godt bud på en lækker firmabil.

Bestilling af firmabil

Der er ofte lang leveringstid på nye biler, og det er derfor en rigtig god idé at bestille din nye firmabil i god tid. Husk desuden, at der til prisen bliver tillagt leveringsomkostninger. Når du vælger at afbetale en firmabil, bør du kigge på virksomhedens økonomi og overveje, hvad der er realistisk at afbetale månedligt. Undersøg desuden mulighederne for at afskrivninger og fradrag, så bilen bliver en så lille udgift som muligt.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Søg efter brugt bil det rigtige sted

Livet er foranderligt og uforudsigeligt. Heldigvis. Denne foranderlig gør, at vi må ændre på vores tilværelse lejlighedsvis. For eksempel kan bilvalget blive sat på en prøve, når der er sker livsforandrelige episoder. Det kan være en familieforøgelse...

Fordele ved leasing

Det er et konstant diskussionsemne blandt bilfanatikere eller personer, der står overfor at skulle have ny bil. Skal den leases, eller skal der købes? Det er det store spørgsmål, og det er svært at komme med et endegyldigt svar, eftersom der er forde...

Masser af fordele ved at lease bil

Hvis du står på spring til at udskifte bilen, har du sikkert tænkt over, hvilken ordning du finder mest attraktiv. Selvom man har været vant til at købe nye eller brugte biler, kan der være masser af fordele i at lease fremover. Det får du mere af vi...